Tilbage til toppen
  • GRATIS FRAGT
  • SIKKER BETALING
  • ETABLERET 2018

Sølvmedalje fra IWSC

Destilleriet Als modtager international anerkendelse og vinder sølvmedalje ved verdens største spiritus konkurrence, efter under ét år på markedet. I vinteren 2019 besluttede holdet bag destilleriet at prøve sig i verdens største og ældste vin og spiritus konkurrence IWSC med deres gin Kalas, og det må man sige at have givet pote. I August 2018 lancerede Destilleriet Als deres lokale gin Kalas, på lige under 40 minutter blev de første 200 flasker solgt fra butikken på Sydals.
Siden da har destilleriet solgt mere gin end de turde håbe på. De har desuden vundet en iværksætterpris og lanceret tre nye produkter. Destilleriet modtog ved IWSC 90 point for deres gin Kalas i kategorien ”klassisk gin”. Det giver dem en flot sølvmedalje i den internationale konkurrence. Det betyder rigtig meget for os med sådan en blåstempling af vores produkt, som vi jo i forvejen godt vidste kunne noget helt specielt. Vi har overgået mange store internationale veletablerede brands og det betyder virkelig meget for os i vores forholdsvis beskedne destilleri her på Sydals. En sølvmedalje ved verdens mest anerkendte spiritus konkurrence, er med til at gøre os attraktive for mange og vi mærker allerede stor efterspørgsel. Læser mere om medaljen her